Vi tog afsted fra Beijings sydbanegård som er kæmpe stor. Den minder faktisk mere om en større lufthavn, end om en banegård. Alt var fint og flunkende nyt, og der var masser af shopping og små barer. Security og tjek-ind mindede også mest om den måde det foregår på, når man skal ud at flyve.
Vi kørte med højhastighedstog, og det meste af turen kørte toget omkring 300 km/t. Toget var fint og komfortabelt, og selvom vi kørte hurtigt, så kunne man godt nå at følge med i de skiftende landskabet udenfor vinduet.
Efter 3 timer nåede vi frem til Xuzhou, hvor vi blev mødt af Bob Sayre. Han er amerikaner, og han og hans kone bestyrer det børnehjem, hvor Philip boede som lille. Det var fantastisk at se ham igen, og han synes også det var meget specielt at møde Philip. Philip selv tog det med ophøjet ro. Han synes vist mest, at det hele var meget spændende.
Xuzhou er en smuk og rig by, med mange interessante historiske steder og naturparker. Midt i byen ligger en stor sø, som er omkranset af et rekreativt område, og i nærheden er der er bjerg, hvor der også er en naturpark. Det er en mellemstor by efter kinesisk standard (8 mio. Indbyggere), og ret velhavende.
Mens vi kørte gennem byen, fortalte Bob lidt om de kommende dages aktiviteter.
I morgen torsdag er der arrangeret en stor velkomstmiddag for Philip på børnehjemmet. Alle børnene deltager, og alle de nannyer der var med til at passe Philip som lille, er inviterer med. Fredag skal vi besøge en 5. klasse og fortælle lidt om Danmark. Der er også et lokalt TV hold der gerne vil lave et indslag om vores besøg her. Bob spurgte om det var ok med os, og drengene synes, at det er cool, så det sagde vi ja til.
Vi ankom til vores hotel, som ligger smukt ved søen. Det er virkelig et luxushotel. Værelset er kæmpestort, faktisk en suite, med stort sofaarrangement, to badeværelser og walk-in closet, og vi havde ikke været her mere end 10 minutter, før to tjenere bankede på døren, for at overrække en skål med lækre frugter og andre velkomstsnacks. Den slags kan man sikkert godt vænne sig til.
Efter et par timers hvil kom Bob og hentede os på hotellet, for at tage os med ud at spise på det han kaldte en kinesisk fastfood restaurant. Et sted hvor de serverede forskellige nudel- og risretter. Det smagte rigtig godt og kostede ingenting.
Philip var så glad så glad, at han dansede foran os hen ad vejen da vi gik fra restauranten. Han føler virkelig, at det er noget helt specielt at være her.
Efter maden tilbød Bob, at vi kunne tage på et hurtigt besøg på børnehjemmet og hilse på, for at "tage brodden ", så det ikke skulle blive for overvældende for Philip i morgen, når vi skal derud med tv-hold osv. Det ville Philip rigtig gerne, så det sagde vi ja til.
Der bor knap 30 børn på Home of Hope nu, og de er mellem 8-18 år. Mange af de større børn var der sammen med Philip, og de kan sagtens huske ham, og har glædet sig til at se ham igen.
Da vi kom så vi at der hang velkomst-skilte overalt. Bob fortalte, at alle børnene havde lavet hvert deres skilt til Philip, hvor de havde tegnet og skrevet velkommen på engelsk, kinesisk og sørme også på dansk. Der hang også balloner og billeder af Philip fra de han var lille + de billeder og julekort vi har sendt med posten igennem tiden. Det var meget rørende og overvældende.
Efter maden tilbød Bob, at vi kunne tage på et hurtigt besøg på børnehjemmet og hilse på, for at "tage brodden ", så det ikke skulle blive for overvældende for Philip i morgen, når vi skal derud med tv-hold osv. Det ville Philip rigtig gerne, så det sagde vi ja til.
Der bor knap 30 børn på Home of Hope nu, og de er mellem 8-18 år. Mange af de større børn var der sammen med Philip, og de kan sagtens huske ham, og har glædet sig til at se ham igen.
Da vi kom så vi at der hang velkomst-skilte overalt. Bob fortalte, at alle børnene havde lavet hvert deres skilt til Philip, hvor de havde tegnet og skrevet velkommen på engelsk, kinesisk og sørme også på dansk. Der hang også balloner og billeder af Philip fra de han var lille + de billeder og julekort vi har sendt med posten igennem tiden. Det var meget rørende og overvældende.
Vi gik op på 3. sal, hvor alle børnene sad og havde lektietime. De var sammen med nogle af de ansatte, bla. Kelly, som også var der da vi var her sidst, og som vi har kontakt med på facebook. Hun var meget rørt og glad over at se Philip. Det var alle de ansatte, og de ville gerne røre ved ham og i kontakt med ham. Børnene blev alle sammen præsenteret for os, og Bob udpegede de børn som kendte Philip.
Det hele blev lidt for overvældende for Philip med alt den opmærksomhed, så han gik lidt ind og ud af rummet, men han var stadig glad og også lidt forundret over alt hvad der skete.
Inden vi kørte hjem til hotellet, viste børnene os deres værelser. De bor 5 på et værelse, og det er meget fattigt. Men der er rent, og det er tydeligt, at børnene har det godt og får masser af tryghed og omsorg.
En lang dag er slut. Nu vil vi prøve at få en god nats søvn, for i morgen bliver helt sikkert også en bevægende dag.
Wauw hvor er det kæmpe stort og meget meget rørende!
SvarSletØnsker jer en fantastisk dag i morgen. Håber Philip kan sove i nat... :-)
- Mette